mandag den 4. august 2014

Om at lave noget med et barn af gangen.

En glad Victor på kanalrundfart
Jeg synes det til tider kan være svært, at finde tid til at lave noget med sine børn hver for sig, men jeg prøver virkelig at prioritere det, da jeg synes at det er vigtigt.
Jeg har tre børn på 10 år, 3 år og 2 år. Når vi skal lave noget sammen, bliver det jo næsten altid på de mindstes premisser.

I hverdagen kan det være svært at nå at lave noget fordybende med dem alle, men jeg prøver. Nogle gange er det blot at lave et puslespil med den ene, læse en bog for en anden og tegne en tegning med den tredje. Andre gange afsætter jeg (vi) tid af til en hel dag til et barn af gangen.

For ikke så lang tid siden var jeg i Cirkus Summarium med Liva, en oplevelse hun og jeg havde sammen. Det var så hyggeligt, og hun nød alene tiden med sin mor.

Da mine to piger var på mini ferie hos mormor og morfar, var det Victors tur. Det er jo stadig meget begrænset hvad jeg kan lave, når jeg ikke rigtig kan gå. Men vi kørte til Fisketorvet, for derfra kan man sejle (og parkere lige ved).
Vi var på kanalrundfart i to timer, og Victor nød turen og ikke mindst tiden alene med både mor og far.



 

Her har Johan sprunget bungyjump fra i foråret. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar