torsdag den 11. august 2016

Livas 1. skoledag i 0.B


Min dejlige Liva er startet i skole i tirsdags. Det er en meget stor dag, både for hende og for os. Hun har glædet sig meget, og kender heldigvis mange fra børnehaven, der også skal gå på skolen. Som mor til mit nu andet skolebarn, er det med blandet følelser at hun er startet. Jeg er spændt på hendes vegne, jeg er forholdsvis bekymringsfri, mht. både det faglige og der sociale. Hun er en glad pige, med et stort gåpåmod - det tror jeg vil bringe hende langt. Men skolestart er også farvel til en hvis frihed. Det er lange skoledage, der er i vente til trods for, at man kun er 5 år. Men for nu er vi spændte og glade med hende. Og ønsker hende den bedste skolestart og skolegang, man overhoved kan tænke sig.









Vi sluttede dagen af i bonbonland, lige efter Livas ønske. Som Liva sagde da hun skulle i seng, havde det været den bedste dag nogensinde.





onsdag den 13. juli 2016

Ida 12 år



Min dejlige store pige fylder 12 år i dag. Selv om det ikke helt er 13 endnu, kan det alligevel mærkes, at hun går en tid i møde med mange forandringer, spørgsmål og usikkerhed. Jeg håber sådan, at min seje dejlige pige, kan blive ved med at hvile så meget i sig selv, som hun gør nu. At hun både i medgang og modgang, fortsat aldrig vil gå på kompromis med det hun står for.






Det er også dagen, hvor jeg for tolv år siden blev medlem af den fornemmeste og mest ærefulde klub af dem alle, klubben for mødre. For mig har det været det bedste, der skete for mig. Jeg har ikke et eneste sekund fortrudt, at jeg som 20 årig, blev mor på fuldtid, til denne dejlige prinsesse, og hun har uden tvivl, gjort mig til den jeg er i dag.


Jeg er så utrolig stolt af hende, ikke kun fordi hun er dygtig. Men fordi hun er lige præcis så godt et menneske, som kun jeg selv, kan drømme om at være.


Jeg elsker dig min lille engel.


Kys, kram og kærlighed


Din mor.

søndag den 3. juli 2016

Victor 4 år



Min super dejlige, altid glade bandit bliver 4 år i dag. Det klassiske er jo at "hvor blev tiden af", og det er da heller ikke til at begribe, hvordan min lille dreng nu er blevet 4 år. Omvendt så føles det som om, at han altid har været en del af mig og vores familie.


Min kære lille supermand. Jeg elsker dig mere end ord kan beskrive, tak fordi du kom til os. Stort tillykke med de 4 år.

fredag den 1. juli 2016

Uddeling i børnehaven.



Min lille Victor bliver 4 år på mandag, i den forbindelse skulle han dele ud i børnehaven i dag. Han ville kun holde piratfødselsdag. Så det fik vi lavet sammen.


Han fik lavet kikkerter (toilet ruller malet sorte og tilført glimmer kant), Klap til øjet, bandanaer til hovedet og sørøverflag.


En noget fyldt Christiania cykel pakket og afsted til børnehaven, uden alt for mange pump.











torsdag den 31. marts 2016

Sidste dag i børnehaven.


Min store dejlige Liva (5 år) har haft sidste dag i børnehaven i dag. Fra i morgen venter en hel ny verden, hun skal starte i SFO. I den anledning havde hun lidt med til pædagogerne i børnehaven. Hun havde skrevet kort til dem alle, og der ud over havde jeg lavet en buket til hver af pædagogerne.


Der er ikke ekstrem stor pædagog normering i hendes børnehave, der i mod var det også et farvel for Victor for hans pædagoger. Han skal nemlig "rykke en stue op", og nu gå hvor Liva netop er stoppet. Han havde lavet armbånd og perleskåle til de voksne, og de fik også hver en buket.


Vi har alle dage været glade for den institution, det er et lille integreret børnehus med omkring 50 børn. Så det er dejligt at det endnu ikke er et endeligt farvel, da Victor stadig har to år tilbage af sin tid i huset. Men han hører nu til blandt de store, hvilket også er meget underligt.


Jeg har tidligere skrevet om institutionen her og her, om Victors meget vanskelige opstart (han græd uafbrudt det første halve år han var der). Jeg har også tidligere lavet dette og dette indlæg om blomster til pædagogerne sidst at der var stue skift.














tirsdag den 29. marts 2016

Lidt tid ved symaskinen




Påsken båd foruden en masse have arbejde og hygge, også på lidt tid ved symaskinen. Det kom der blandt andet disse "søskende T-shirt" ud af. Jeg er stadig helt pjattet med det print, og synes sagtens at det kan bruges af både drenge og piger.

mandag den 14. marts 2016

Forårsstemning og forårs tøj

 
Ud over de mange projekter vi har gang i ude i haven, har foråret også givet mig min lyst til at sy tilbage. Ikke at lysten har været helt forsvundet, for jeg har da blandt andet syet børnenes fastelavnskostumer, men det er som om at jeg lige nu, har lyst til at lave lidt nyt tøj. Måske er det også fordi det er nogle andre farver og modeller man bruger, når nu at solen forhåbentlig er på vej.
 
Ovenstående uldjakke har jeg syet til min mor i fødselsdagsgave. Hun havde fødselsdag i februar, så den er allerede et par uger gammel. Nedenstående top og leggins er dog frisk kørte gennem maskinen. Jeg tænker at blusen bliver god til min datter når det rigtig bliver sommer, men leggins er hun altid i underskud af, så de er allerede taget i brug. Jeg her brugt rester fra hylderne, og håber at kunne få syet lidt mere af nogle af de mange stoffer, jeg har liggende, og som aldrig er blevet brugt.