Viser opslag med etiketten udflugter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten udflugter. Vis alle opslag

fredag den 26. februar 2016

En smuk dag i Zoologisk Have



Herhjemme har vi vinterferie. I Køge er det modsat det meste af Sjælland ferie i uge 8 og ikke uge 7. Vi nyder at have fri og at tid ikke er en faktor, hvilken den jo ellers altid er, i en familie med børn.
I dag har vi haft den skønneste dag i Zoologisk Have, vejret var smukt det meste af dagen, og dyrene var trods de få grader, mange af dem nærmest i forårshumør.












Vi bruger Zoologisk Have så ofte vi har mulighed for det. Men på en ny måde hver gang. Da børnene var helt små, var det de allerstørste dyr der skulle vises frem og en ged der skulle klappes. Nu er det for alle dyrene, men ikke blot at kigge på dem. De har nu alle tre interesse for at vi læser de små skilte, og går på jagt efter selv de mindste dyr.
Der er ligeledes nogle fantastiske legepladser, med plads til sjov og motoriske udfordringer. Jeg glæder mig allerede meget til næste gang vi skal ind til byens dyr.

mandag den 20. juli 2015

Super cirkus summarum


Endnu engang har jeg været i cirkus summarum. Denne gang med de to små. Vi var også af sted sidste år, der var det dog kun Liva og jeg der var af sted. Det var helt fantastisk som altid.






lørdag den 28. februar 2015

Zoologisk Have

 
Børnene jeg haft en fantastisk dag i Zoologisk Have, der altså bare dejligt. Vejret var smukt og dyrene var meget legesyge. Så er det jo ekstra sjovt. Børnene havde besluttet sig for at vi i dag skulle nå at se alle dyrene. Det lykkedes næsten med nogle få undtagelser.
Vi har årskort til zoo, det er det eneste vi prioritere at have årskort til. Så vi kommer en del gange om året i zoo. Nogle gange bliver der leget på de store legepladser og stort set kun klappet en ged, og andre gange som i dag, tog vi den store tur rundt.
Jeg er fortaler for at man laver ting med børnene der ikke koster noget, men jeg må indrømme at en tur i Zoo også er helt fantastisk. Og vi skal kun bruge de 100 kr. i benzin det koster at komme frem og tilbage, når vi først har betalt årskortet. Madpakkerne er selvfølgelig med hjemmefra.

 





Isbjørnene svømmede rundt til stor underholdning for alle børn.
Vi spiste madpakker med udsigt til det store elefant anlæg

lørdag den 7. februar 2015

En dejlig søndagstur


Jeg elsker solskin og særligt i vintermåneder. I søndags var jeg på tur med de to mindste. Der ligger en skateboard bane meget tæt på vores hjem, her er vi tit at lege. Så løber vi op og ned af ramperne, og rutcher ned af siderne.







torsdag den 30. oktober 2014

Andet end bare et badeland


Vi fik mange gode oplevelser i Lalandia. Selvfølgelig fik vi badet til vi nær gik i opløsning, men der blev også leget og klappet geder. og så blev der virkelig hygget i "sommerhuset". Det er så dejligt at trække stikket ud, og bare være sammen som familie - på børnenes betingelser.






Vi fik bare grinet så meget på den tur.



tirsdag den 28. oktober 2014

Så kom vi endelig afsted

Endelig fik Ida sin fødselsdagsgave.
Vi har haft fire fantastiske dage i Lalandia. Alle tre børn har fået så meget ud af turen. Både i badeland og legeland. Utroligt hvor de får den energi fra.
Selve turen var Idas 10 års fødselsdags gave, men som du kan læse om her, blev vi snydt og frarøvet turen af en svindler.
Vi har solgt ud af vores egne dele, og har nu efter 4 måneder skrabet sammen til beløbet endnu engang. Mht. de penge vi mistede i første omgang, kommer vi aldrig til at få dem tilbage, heller ikke selv om politiet, godt ved hvem der snød os.





Tre glade børn efter en skøn dag i Lalandia.

søndag den 26. oktober 2014

Det behøver ikke at være provinsielt...


.... bare fordi det er i provinsen.
Her i Køge har vi fået en fantastisk legeplads nede ved haven. Den er super at lege på og er den bare virkelig lækker.