Min lodrette hverdag er blevet meget vandret.

Børnene og jeg tog i zoologisk have dagen inden jeg skulle opereres. Vi havde en DEJLIG dag.

Her er stille her på bloggen, desværre skyldes det en frygtelig masse sygdom. Jeg har gennem et halvt år været indlagt af flere omgange med ekstreme styrtblødninger, med en blodprocent på omkring 4 % som følge. Det har givet træthed og en ekstrem svimmelhed.

Jeg er gået til en masse kontrol og man har ved en scanning fundet ud af at mit kejsersnit ar inde i livmoderen, er sprunget. Jeg har fået tre kejsersnit, og har derfor været skåret op 3 gange samme sted på livmoderen. Men det er alligevel meget atypisk at sådan et ar kan gå op.

Det hele er endt ud med at jeg torsdag i uge 26 fik opereret hele min livmoder ud. Det var planen at jeg skulle have lappet det hul der var, men da lægerne kom ind og så livmoderen, var den totalt ødelagt. Den havde der ud over dannet arvæv så den sad fast i blæren, tarmene, mavesækken og fedtvævet. De har derfor måtte skære den fri fra alt det. Det lykkedes heldigvis, men jeg kan i den grad mærke nu at jeg er blevet skåret op inde i det meste af maven. Jeg er mere eller mindre totalt sengeliggende, med meget voldsomme smerter.

Det er trist at miste hele sin sommer. Jeg kan høre børnene der leget og griner udenfor, de tager på stranden og på cykelture. De kommer på ferie og de hygger sig. Jeg er lykkelig over at min mand og min familie og svigerfamilie hjælper, så ikke også børnene lider under alt den sygdom. Men alligevel bliver jeg lidt trist over at jeg ikke er sammen med dem. At det ikke er med mig at de griner.

Jeg fortæller mig selv mange gange dagligt at alt bliver godt igen, og det er det hele værd, men lige nu tænker jeg bare øv øv øv. Jeg skal bruge min. 6 uger på at ligge i sengen - de bedste 6 uger på året.
Men denne weekend skal jeg bare bruge på at samle kræfter, for på mandag bliver min store pige 10 år - og der nægter jeg at ligge i sengen - koste hvad det koste vil.

Jeg håber at I alle nyder sommeren - og friheden og evnen til at komme længere væk end til ens egen postkasse.

Mange varme hilsner fra en snart rigtig glad igen Maria.