torsdag den 10. marts 2016

Vi har forøget familien...



Liva er ude at se på hvad der er kommet i løbet af "natten". De stod kun på så lidt plads et par timer i mens vi ryddede området bagved, så der blev plads til hønsegården.


Selv om der har været nogle kolde weekender på det seneste, kan vi alligevel fornemme foråret lidt. Så vi har i den grad været i haven. Ud over at vi havde en masse træer, der skulle beskæres, fordi de alle var knækket under det meget våde snevejr, har vi også haft gang i andre projekter.


Det er blandt andet lykkedes mig at overtale Johan til at vi skulle have høns. Det hjalp meget at jeg fandt en familie der solgte hønsehus, hønsegård og høns, så det eneste der skulle til var en tur med trailer små 20 km.


Og nu er de så en del af vores familie. Så vores hustand er gået fra 5 til 9 medlemmer. Ingen æg endnu, men jeg glæder mig så meget til den dag, at børnene åbner ind til redekassen og det første lille æg ligger der. Vi er totalt nybegyndere med det hønse halløj - men jeg er allerede vild med det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar