søndag den 14. juli 2013

Tillykke til min store prinsesse.


Min Ida- mus fylder 9 år i dag - stort tillykke til dig min skat. Jeg elsker dig helt op til månen og retur igen - mindst en million gange.

tirsdag den 9. juli 2013

En helt særlig gave til min store pige.

 


Forside på Idas fødselsdags fotobog
bagside

Jeg har været så heldig at få lov til at lave en foto bog fra CEWE. Først tænkte jeg på at lave et dåbsalbum til en af de små, da dette stadig ikke er gjort. Men ved nærmere eftertanke besluttede jeg mig for at det skulle være en gave til min store pige.
På søndag d. 14. juli bliver min pige 9 år, og til hende har jeg lavet en bog med billede fra hendes første otte år. Bogen er på 26 sider så det er kun få udvalgte billeder der er med, og primært billeder fra alle hendes fødselsdage. Jeg er rigtig spændt på at give hende den, for selv om man kan købe alverdens teknik og legetøj, så tror jeg nu alligevel af denne gave bliver en af farvoritterne.





Selve bogen er lavet her. Og det var meget nemt og lige til. Man kan enten selv vælge hvordan alle billederne skal sættes op, alternativt kan man få programmet til at gøre det for én.
Fra jeg havde lavet bogen til jeg modtog den gik der kun 4 dage, super service. Selve bogen lever fuldt op til mine forventninger, billederne er fine og skarpe.
Der er også en masse andre lækre produkter man kan få lavet, du kan finde dem alle her. Jeg tror mit næste projekt bliver et af deres vendespil, det ville mine børn elske.

søndag den 7. juli 2013

HJÆLP - jeg bliver gammel.


7/7 er min fødselsdag, en dag jeg deler med mange brudepar. Men lige præcis denne søndag, føler jeg mig rigtig gammel. Jeg er nemlig født 07.07.1983 - og man skal ikke være ret kvik til matematik for at regne ud, hvilket skarpt hjørne jeg runder i dag.
Jeg har virkelig ikke glædet mig til det, nu er jeg vel officielt voksen!? Eller blev jeg det den dag jeg blev mor, selv om jeg blot var 21 år? Eller kan man tillade sig at sige at man slet ikke er det helt endnu?

Men nu er dagen kommet og lige nu, når jeg sidder med tanken om de 30 år, de begynde rynker, de 30 kilo jeg vejer mere end da jeg var 20 år, føles det alligevel okay. For jeg kan mærke at dybt inde i hjertet er jeg lykkelig. Lykkelig for de sidste 30 år og særligt hvad de sidste 10 år har givet mig. En dejlig mand og ikke mindst mine tre små mirkaler.

lørdag den 6. juli 2013

1 års fødselsdag



Sådan ser man ud, når man bliver 1 år. Victor havde en skøn dag og hvor i højt humør hele dagen.



torsdag den 4. juli 2013

For et år siden...


Kom denne dejlige dreng til verden. Vores lille Victor, smuk, lækker, dejlig og mors lille bitte baby (han var den midste af de tre med sine 4270 gram 16 dage før termin).
Idag bliver han et år - hvordan det kan være muligt er mig stadig en gåde.
Stort tillykke med dit første år Victor - tak fordi du kom ind i Vores liv - vi elsker dig helt op til månen og tilbage igen - mindst en million gange.


Victor få minutter gammel - 4270 gram.


En lille pige bliver storesøster. Liva 19 måneder.


En stolt storesøster for anden gang - Ida 8 år.


Mors lille prins.

mandag den 1. juli 2013

Bare lige en mere


En retro nederdel mere til samlingen. Denne med småblomstret lilla retro stof, kantet med et mørk lilla skråbånd med hvide prikker. Jeg nåede lige at køre den gennem maskinen, inden at vi søndag fik min kærestes familie på besøg. De kom for at fejre min lille prins fødselsdag d. 4. juli.