mandag den 10. november 2014

Liva 4 år


Min dejlige prinsesse bliver fire år i dag. Hun er en dejlig og omsorgsfuld pige med masser af smil og fis og ballade. Hun er helt sin egen, og helt igennem fantastisk.

Liva kom til verden en kold og våd november morgen, ved et planlagt kejsersnit, der dog blev rykket mange gange. Men den 10. november 2010, fik jeg min dejlige Liva i armene for første gang. Hun var en stor pige på 4600 gram 3 uger før termin. Hun var varm og duftede som kun en nyfødt baby kan. Det var en helt ubeskrivelig følelse at ligge der, med min lille pige i armene.

Liva er et rigtig ønske barn (ikke at de to andre ikke er det), men vi brugte lang tid på at lave Liva, de to andre er kommet som meget positive overraskelser. Jeg har et meget tæt bånd med alle mine børn, men Liva er uden tvivl mors pige.

KÆMPE STORT TILLYKKE MIN KLUMP. MOR ELSKER DIG HELT OP TIL MÅNEN OG TILBAGE IGEN..... EN MILLION GANGE...... MINDST!!

søndag den 9. november 2014

Vi mindes de gode tider.


Det skal ikke være nogen hemmelighed at vores sommer i år, har budt på en del udfordringer og triste tider. Mest af alt har min operation fyldt meget. Jeg var sengeliggende i næste 1½ måned, hvilken i høj grad, gik ud over min tid med børnene.
Men også at vi fik frarøvet vores ferie (og Idas 10 års fødselsdagsgave), gjorde også sommeren svær for børnene. Det var jo det, de havde at se frem til, når mor blev rask.
Men vi har også haft gode oplevelser sammen denne sommer, og det er vigtigt også at huske dem. Så da jeg fik lov til at lave endnu en CEWE fotobog (jeg har tidligere fået lov at lave denne), var jeg slet ikke i tvivl om, hvad den skulle indholde. Det skulle være en samling af de gode minder ved sommeren 2014.
Det tager tid at lave sådan en bog, særligt hvis man som mig har 7000 billeder fra i sommers, men det er så meget tiden hver. Vi har nu haft bogen en uges tid, og den er blevet kigget i og læst i af alle på matriklen mange gange. Selv Victor på to er vild med bogen, og den er op til flere gange blevet valgt som "godnathistorien".








Hvis du selv vil lave en lignende bog, kan jeg varmt anbefale dig at lave den her. Det er let og overskueligt. Vi havde lidt vanskeligheder med at opretholde vores netforbindelse længe nok, til at overfører bogen, men vi fik kyndig og effektiv hjælp fra deres support afdeling.
Bogen var fremme i løbet af et par dage, og den er bare så flot i super kvalitet.

De har også en masse andre produkter man kan lave, så hvis ikke du lige står og mangler en fotobog, er der mange andre gode ting, man f.eks. kan bruge i julegave. Du kan se alle de fine ting man kan lave lige her.