onsdag den 5. juni 2013

Barnets første år bog

 

Jeg er bagud big time bagud. Jeg har til min store pige (der fylder ni om en måned), lavet et fint album med hendes første år. Klippet og klistret og skrevet side op og side ned, om alt hvad hun har foretaget sig i hele hendes første år. Men så er jeg ligesom også gået i stå ved det.
Jeg har jo efterfølgende fået to børn mere, og hvad har jeg lavet til dem - intet. Jeg har da fået gemt lidt forskelligt og har lidt løse lapper hvorpå der står skrevet hvornår de lærte at kravle og gå osv.

Men det er bare så uoverskueligt at få samlet det, så nu har jeg valgt en anden løsning. Jeg har lavet en fotobog til Liva. Ikke lige så personligt, men i hvert fald en start, hvor der er samling på alle de gode øjeblikke fra hendes første år.
Jeg har på en del af billederne skrevet lidt forskellig fakta, fx på et billede hvor hun kravler hvornår hun lærte det, skrevet på billederne hvor hun spiser for første gang, valgt billeder hvor hun leger med hendes ynglings legetøj og skrevet det osv. Så der er samlet lidt af alle de der små ting, man med tiden glemmer.

Jeg lavede den imens jeg gik og ventede på svar fra lægen. Alt den bekymring jeg havde i forbindelse med det, gav meget lidt nattesøvn, og når jeg alligevel ikke kunne sove var det dejligt at kigge på billeder af min dejlige lille pige.
Vi er blevet rigtig glade for bogen, og Liva selv elsker at kigge i den og spørger meget ind til alle billederne. Det tog dog alligevel ret langt tid at lave, men det er der ikke noget at sige til når jeg havde mange tusinde billeder at vælge mellem - og bogen endte da også med at nå max side antalet på 98 sider.
Nu må jeg bare igang med den næste.






2 kommentarer:

  1. hvor er den fin...

    Jeg har aldrig været god til det med barnets bog. Jeg vil dog sige jeg var noget bedre med den første, har da også købt en til Freja meeeeen så er mit overskud også gået død. Jeg har gemt en masse papir og andet med minder i, men dog ikk fået samlet det sådan seriøst. :D

    SvarSlet
  2. Jeg synes også det er svært lige at finde tiden til at gå igang med det helt store klippe klister projekt, til trods for at jeg ejer ALT hvad man skal bruge dertil. Derfor denne løsning, i hvert fald i første omgang.

    SvarSlet