torsdag den 17. juli 2014

Lidt hjemmesyet til niecen


Syet efter dette mønster.
Lige inden jeg blev opereret, fik jeg heldigvis lige presset lidt sy tid ind. Dette blev blandt andet til lidt tøj til vores lille nieces 1 års fødselsdag. Der er bare noget helt særligt ved at sy noget til små børn. Godt at der er andre, der har og får små børn, når det nu er helt slut for mig.

Syet efter dette mønster.





Alt stoffet var fra mit lager, det er blandt andet stof fra stofogstil.dk  og liandlo.com. Leopard stoffet har jeg tidligere syet disse leggins til pigerne af.

tirsdag den 15. juli 2014

Victors 2 års fødselsdag


Den 4. juli 2014 blev vores lille Victor 2 år. En smuk solskinsdag med masser af grin og glæde. Som jeg så ofte før har sagt er vores 3. og sidste barn - og eneste dreng, en rigtig lille charmetrold. Han er meget mild af sind, og er altid fyldt med smil og grin.
Han kopier alt hvad hans to søstre gør, og har stor glæde af dem, og de af ham. Gad vide hvad hans andet år byder på?
Hans største storesøster er blid som et lam og hans anden er vild som en tiger, måske bliver vores lille Victor en mellem ting. Mest af alt håber og tror jeg bare, at han bliver helt sin egen.

Victors morgenbord.

Victor kommer ned om morgenen og opdager de mange balloner.

Victor pakkede hver en gave op med stor omhu. Alt tape blev forsigtigt pillet af. Intet papir blev bare flået af.

Victor er vild med små figurer. Her to arbejdsmænd fra Schleich.

Victors gaver. Victor elsker traktorer, gravkøer, værktøj, duplo og bøger om drengen Willi.

Lidt blomster fra haven.

Ida og Liva havde dækket det fine fødselsdages bord, da jeg stadig var meget sengeliggende.

Mine tre børn.

 

Dagen sluttede en tur i haven i svømmebassinet.

-og med sandleg med Liva.

TILLYKKE VICTOR MED DEN STORE DAG!!!

mandag den 14. juli 2014

Min lille pige bliver 10 år

Ida Amalie 2 år.
Denne lille søde pige bliver 10 år i dag. Hun har glædet sig så meget til denne dag, da hun de sidste mange år har syntes at 10 år var det sejeste i hele verden at være.
Jeg håber dagen og ikke mindst året lever op til hendes forventninger.

Ida Amalie 10 år

Stort tillykke med din første runde dag - mor elsker dig min lille engel.

lørdag den 12. juli 2014

Min lodrette hverdag er blevet meget vandret.

Børnene og jeg tog i zoologisk have dagen inden jeg skulle opereres. Vi havde en DEJLIG dag.

Her er stille her på bloggen, desværre skyldes det en frygtelig masse sygdom. Jeg har gennem et halvt år været indlagt af flere omgange med ekstreme styrtblødninger, med en blodprocent på omkring 4 % som følge. Det har givet træthed og en ekstrem svimmelhed.

Jeg er gået til en masse kontrol og man har ved en scanning fundet ud af at mit kejsersnit ar inde i livmoderen, er sprunget. Jeg har fået tre kejsersnit, og har derfor været skåret op 3 gange samme sted på livmoderen. Men det er alligevel meget atypisk at sådan et ar kan gå op.

Det hele er endt ud med at jeg torsdag i uge 26 fik opereret hele min livmoder ud. Det var planen at jeg skulle have lappet det hul der var, men da lægerne kom ind og så livmoderen, var den totalt ødelagt. Den havde der ud over dannet arvæv så den sad fast i blæren, tarmene, mavesækken og fedtvævet. De har derfor måtte skære den fri fra alt det. Det lykkedes heldigvis, men jeg kan i den grad mærke nu at jeg er blevet skåret op inde i det meste af maven. Jeg er mere eller mindre totalt sengeliggende, med meget voldsomme smerter.

Det er trist at miste hele sin sommer. Jeg kan høre børnene der leget og griner udenfor, de tager på stranden og på cykelture. De kommer på ferie og de hygger sig. Jeg er lykkelig over at min mand og min familie og svigerfamilie hjælper, så ikke også børnene lider under alt den sygdom. Men alligevel bliver jeg lidt trist over at jeg ikke er sammen med dem. At det ikke er med mig at de griner.

Jeg fortæller mig selv mange gange dagligt at alt bliver godt igen, og det er det hele værd, men lige nu tænker jeg bare øv øv øv. Jeg skal bruge min. 6 uger på at ligge i sengen - de bedste 6 uger på året.
Men denne weekend skal jeg bare bruge på at samle kræfter, for på mandag bliver min store pige 10 år - og der nægter jeg at ligge i sengen - koste hvad det koste vil.

Jeg håber at I alle nyder sommeren - og friheden og evnen til at komme længere væk end til ens egen postkasse.

Mange varme hilsner fra en snart rigtig glad igen Maria.

fredag den 4. juli 2014

Min lille prins bliver 2 år idag.

 
 
Min dejlige prins er blevet 2 år. Hvad der er ikke er sket på de år er utroligt. For ikke at tale om hvad der er sket bare på de sidste par måneder.
Lige netop i denne alder er han gået fra at være "baby" til nu at være en "rigtig" dreng. Han løber omkring, kan fordybe sig i lege og har fået rigtig meget sprog. Han er nu i stand til at lave sætninger på 4-5 ord sammenhængende. Hvilken forståelse det giver.
Han er som han altid har været en glad og mild dreng. Han er fuld af fis og helt igennem fantastisk.
Tillykke med dagen min lille mand.
Kys fra mor.

lørdag den 19. april 2014

Fastelavn i haven


Hvorfor bliver der ikke holdt fastelavn nogen steder henne længere? Altså hvis man ikke bor i en ejendom, der står for det, eller går til gymnastik eller svømning? Jeg har i hvert fald ikke kunne finde noget her i Køge.

Så i år, fik Ida lov til at invitere pigerne fra klassen hjem til fastelavns fest. Med fastelavnstønde, lav dit eget fastelavnsris og hjemmelavede fastelavnsboller.

Ida, Liva og Victor havde fået lov til at male tønden inden, så den blev rigtig fin. Ida havde bagt fastelavnsboller, og vi havde fundet alt vores krea gejl frem, så der var rig mulighed for alle, at lave lidt forskellig pynt til et fastelavnsris.

En super dag - dog en enkelt erfaring rigere. Lad være med at købe en stor tønde, lad være med at lade faren tage et enkelt slag - for selvfølgelig fik han slået bunden ud, efter at pigerne havde slået løs i en hel time - HOVSA.

Idas side af tønden.

Livas side af tønden

Victors side af tønden


Liva fik lov til at side med til bords med de store piger.






Idas fastelavnsboller før glasur og krummel



torsdag den 17. april 2014

fastelavn er mit navn...

Victor som hjemmegjort Peter Pan.
Ida mussen i et tylskørt båndet af smalle strimler af tyl. Der blev brugt 8 meter til dette skørt. Desværre fik Ida spildt på sin hvide bluse lige som hun skulle ud af døren, så derfor en ikke helt hvid engel.

Liva ville til en afveksling være prinsesse. Hun har selv sørget for alt hvad hun skulle have på. Og inden turen gik i børnehave, røg der også fire halskæder mere på og seks armbånd. Kjolen hun har på er denne.


Jeg ved jeg er bagud, men her er mine dejlige fastelavns børn. Dem alle i noget hjemmegjort efter eget ønske.